Marginalskat 2026 – se din marginalskatteprocent

Marginalskatten er den skat, du betaler af den sidste – eller næste – krone, du tjener. Den fortæller, hvor meget en lønstigning, en bonus eller en ekstra vagt er værd efter skat. Marginalskatten består af am-bidrag på 8 % og oven i det bundskat, kommune- og kirkeskat samt eventuel mellemskat, topskat og toptopskat af den personlige indkomst, der ligger over de enkelte grænser.

Det afhænger af din løn, din kommune, og om du sparer op gennem din arbejdsgiver – derfor spørger beregneren om alle tre. Med en gennemsnitlig kommuneskat, folkekirke og ingen pensionsordning er den ca. 39,6 % ved 40.000 kr. om måneden, ca. 42,9 % ved 50.000 kr. og ca. 49,8 % ved 60.000 kr., hvor mellemskatten er begyndt at bide. Springet mellem de to første er ikke et nyt skattetrin: beskæftigelsesfradraget vokser med lønnen og sænker det beløb, du betaler kommuneskat af, men fradraget holder op med at vokse ved en løn omkring 41.400 kr. om måneden. Derfra tæller de 92 øre af den næste krone fuldt med i kommuneskatten.

Den gennemsnitlige skat er hele din skat delt ud på hele lønnen. Den er lavere end marginalskatten, fordi personfradraget og de laveste skattelag trækker gennemsnittet ned – de første mange kroner beskattes mildere end de sidste. Marginalskatten viser derimod kun, hvad der sker med det næste, du tjener. Beregneren viser begge tal, så du kan se forskellen for netop din løn.

De måler hver sin ting. Trækprocenten på dit skattekort er den sats, din arbejdsgiver trækker af din løn hver måned. Den dækker kommuneskat, kirkeskat, bundskat og – over grænserne – mellem-, top- og toptopskat, men ikke am-bidraget: de 8 % trækkes først, og A-skatten beregnes af resten. Den bruges sammen med fradraget på skattekortet og er sat efter din forskudsopgørelse, så den rammer hele årets skat. Marginalskatten er derimod satsen på den næste krone alene, opgjort inklusive am-bidrag, og derfor næsten altid højere – de to tal skal ikke være ens. Vil du sammenligne, så træk am-bidraget ud først: en marginalskat på 49,2 % svarer til 44,8 % af den personlige indkomst, altså det grundlag, trækprocenten regnes af. Beregneren viser ikke din trækprocent; den står på dit skattekort og på din forskudsopgørelse på skat.dk.

Fordi am-bidraget på 8 % trækkes af hele lønnen, før du ser den – også af den næste krone, du tjener. Hvis du kun ser på indkomstskatten og glemmer am-bidraget, undervurderer du, hvad en lønstigning koster i skat. Beregneren viser am-bidragets andel for sig, så du kan se både marginalskatten med og betydningen af de 8 %.

Det er marginalskatten inklusive am-bidrag, og det er den, siden viser: am-bidraget på 8 % plus indkomstskatten af de 92 øre, der er tilbage – den rækkefølge, en krone faktisk beskattes i. Andre opgørelser viser kun indkomstskatten af den personlige indkomst, og det tal er lavere. Du kan omregne mellem de to tal: sammensat marginalskat = 8 % + 92 % × satsen uden am-bidrag; den anden vej trækker du de 8 % fra og dividerer med 92 %. Regneeksemplet på siden giver 8 % + 92 % × 44,77 % ≈ 49,2 %, og i toppen af skalaen svarer 60,5 % inklusive am-bidrag til 57,07 % uden.

Højst 60,5 % – og det er et loft, ikke et skøn. Det skrå skatteloft holder bundskat, mellemskat og kommuneskat samlet på højst 44,57 %, uanset hvor høj kommuneskatten er, og oven på loftet lægges topskat med 7,5 % og toptopskat med 5 %. Da am-bidraget på 8 % tages først, er regnestykket 8 % + 92 % × (44,57 % + 7,5 % + 5 %) ≈ 60,5 %. Uden toptopskat er maksimum 55,9 %, og uden topskat 49,0 %. Alle tre tal er uden kirkeskat, som ikke er omfattet af loftet og lægges oven i for medlemmer af folkekirken – med kirkeskat når marginalskatten op på 61,4 % i Aalborg, som har den højeste kirkeskat blandt beregnerens kommuner. Toptopskatten rammer dog først personlig indkomst over 2.592.700 kr.

Nej. Topskat er ét lag i skatten, mens marginalskatten er summen af alle lagene på den næste krone – du har en marginalskat, længe før du betaler topskat. Med en gennemsnitlig kommuneskat og folkekirke er den ca. 42,9 % uden mellem- og topskat, ca. 49,8 % med mellemskat, ca. 56,7 % med topskat og ca. 61,3 % med toptopskat. Topskatten er 7,5 % af personlig indkomst over 777.900 kr. – ca. 845.500 kr. i samlet løn, omkring 70.500 kr. om måneden – hvis du ikke sparer op gennem din arbejdsgiver. Har du en pensionsordning, rammer du grænsen senere.

Marginalskatten hopper op, hver gang din personlige indkomst passerer en ny grænse: mellemskat fra 641.200 kr., topskat fra 777.900 kr. og toptopskat fra 2.592.700 kr. (alle efter am-bidrag). Beregneren viser, hvor mange kroner i årsløn der er op til dit næste trin. Har du en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, ligger din personlige indkomst lavere end din løn, og du rammer derfor grænserne senere – med et bidrag på 12 % begynder mellemskatten først ved en samlet løn på ca. 792.000 kr. mod ca. 697.000 kr. uden ordning. Marginalskatten stiger også en anelse, når din løn kommer over loftet for beskæftigelses- og jobfradraget, fordi fradraget så ikke længere vokser med lønnen.

Indbetalinger til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning trækkes fra, før skatten beregnes, og kan derfor sænke din personlige indkomst under en grænse – for eksempel så du undgår mellem- eller topskat af den øverste del af lønnen. Det kan du regne på her: skriv dit pensionsbidrag i feltet, og se, om trinnet forsvinder ud af din marginalskat. Fradrag som befordring og fagforeningskontingent sænker derimod især din gennemsnitlige skat, ikke marginalskatten i toppen. Beregneren regner uden individuelle fradrag.

To ting. For det første ligger din personlige indkomst lavere end din løn, fordi bidraget trækkes fra først, så du rammer mellem- og topskatten senere. For det andet går en del af selve lønstigningen i pensionsordningen: beregneren går ud fra, at du sparer den samme procent op af den næste krone, du tjener. Har du en ordning på 12 %, går 12 kr. af de næste 100 kr. til pension, og af dem trækker pensionsselskabet am-bidrag, så 11,04 kr. lander på ordningen. Kun resten beskattes som løn nu. Derfor falder den viste marginalskat, når du udfylder feltet – men pengene er ikke skattefri: de beskattes, når pensionen bliver udbetalt. Får du undtagelsesvis en lønstigning, der ikke følges af pensionsbidrag, indgår hele stigningen i din personlige indkomst, og så er marginalskatten højere end her. Lad alligevel feltet stå udfyldt – tømmer du det, regner beregneren, som om du slet ikke har en ordning, og kan placere dig på et skattetrin, du ikke er på.

Ja. Det skrå skatteloft på 44,57 % lægger et loft over bundskat, mellemskat og kommuneskat tilsammen. I kommuner med en høj skatteprocent reduceres mellemskatten tilsvarende. Topskat og toptopskat ligger oven på loftet og reduceres ikke. Kirkeskatten er heller ikke omfattet af loftet.

Ja, så længe bonussen eller overarbejdet lægges oven på din almindelige løn og beskattes som personlig indkomst. Så er marginalskatten netop den sats, det ekstra beløb bliver beskattet med. Husk, at et stort engangsbeløb kan skubbe en del af din indkomst over en ny grænse, så en del af beløbet beskattes med en højere marginalskat end resten.