Ny beregner: hvad koster det at gå ned i tid?
De fleste værktøjer, der svarer på hvad det koster at gå ned i tid, svarer med bruttolønnen: gange lønnen med de nye timer og trække fra. Det tal er rigtigt, men det er ikke det, der rammer kontoen.
Den nye beregner regner begge veje igennem. Den kører den samme skattemodel som løn-efter-skat-beregneren på både din nuværende og din nye løn – am-bidrag, personfradrag, beskæftigelses- og jobfradrag, kommune- og kirkeskat, bundskat og de nye 2026-trin – og viser lønnedgangen og nedgangen i udbetaling side om side.
Hvorfor de to tal er så forskellige
De timer, du giver afkald på, sidder øverst i din indkomst. De blev derfor beskattet med din marginalskat, ikke med din gennemsnitlige skat, og det er marginalskatten, der forsvinder sammen med dem. Personfradraget og de laveste skattelag bliver liggende, hvor de er.
Et eksempel fra beregneren: en lønmodtager i Aarhus med 40.000 kr. om måneden, som går fra 37 til 30 timer om ugen, går 7.568 kr. ned i løn før skat – men kun 4.611 kr. ned i udbetaling. Det er 61 % af lønnedgangen; resten blev betalt i skat og am-bidrag i forvejen. Hver time om ugen koster hende 659 kr. udbetalt om måneden. Jo højere lønnen er, jo mindre af nedgangen mærkes, fordi marginalskatten er højere i toppen – det kan du se sats for sats i marginalskatberegneren.
Hvad beregneren ikke gør
Den går ud fra, at lønnen følger timetallet forholdsmæssigt, og at pensionsbidraget bliver ved med at være den samme procent af lønnen. Netop pensionen er det, der ofte ændrer sig, når man går ned i tid, og det er en aftale mellem dig, din arbejdsgiver og dit pensionsselskab – ikke en skatteregel. Det samme gælder seniorordninger, ret til nedsat tid efter barsel og fleksjob: beregneren regner på løn efter skat og lægger ingen ordninger oveni. Siden siger det selv, hvert sted det er relevant.
Skal du bare omregne mellem timeløn og månedsløn, gør timelønberegneren det fortsat – den nye beregner er til selve beslutningen om at ændre arbejdstid.