Mellemskat, topskat og toptopskat – de nye 2026-grænser er lagt ind
Præciseret 28. juli 2026. Regneeksemplet nedenfor forudsætter, at lønmodtageren ikke sparer op gennem sin arbejdsgiver, og det står der ikke. Har du en almindelig overenskomstordning på 12 %, er din personlige indkomst af en årsløn på 744.000 kr. 602.342 kr. – under mellemskattegrænsen – og du betaler 0 kr. i mellemskat, ikke 3.246 kr. Det samme forbehold gælder de ca. 2,8 mio. kr. før am-bidrag: alle tal før am-bidrag i denne opdatering forudsætter, at der ikke indbetales til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Beregneren kunne dengang ikke regne med pension; det kan den nu, jf. opdateringen fra 28. juli 2026. Teksten nedenfor står, som den blev udgivet.
Personskattereformen træder i kraft 1. januar 2026, og den gamle topskat på 15 % bliver afløst af tre trin. Grænserne er nu lagt ind i mellemskat- og topskatberegneren, direkte fra Skatteministeriets satsoversigt for personskatteloven:
- Mellemskat: 7,5 % af personlig indkomst over 641.200 kr.
- Topskat: yderligere 7,5 % af personlig indkomst over 777.900 kr.
- Toptopskat: ekstra 5 % af personlig indkomst over 2.592.700 kr.
Alle tre grænser gælder indkomsten efter am-bidrag. Til sammenligning: I 2025 var der ét trin – 15 % af alt over 611.800 kr.
Hvad betyder det i kroner?
Laget mellem mellemskattegrænsen og topskattegrænsen beskattes fremover med 7,5 % i stedet for 15 %. En lønmodtager med 744.000 kr. i årsløn betaler 3.246 kr. i mellemskat i 2026 mod 10.902 kr. i topskat efter 2025-reglerne – 7.656 kr. mindre på et år. Omvendt betyder toptopskatten, at indkomster over cirka 2,8 mio. kr. før am-bidrag samlet kan ende med mere i skat end før.
Vil du se hele billedet med kommuneskat, fradrag og udbetaling, så brug løn-efter-skat-beregneren – den regner med alle trinnene og det skrå skatteloft.